Narrestreger

Jeg faldt forleden over denne artikel på BT. Den handler om de værste narrestreget som læserne har begået da de var børn. Det har fået mig til at tænke på hvordan jeg opførte mig da jeg var barn, og ja… Der kommer mange minder tilbage, det må man sige! Jeg kan rigtig godt relatere til historierne om dem, der har fundet på at kaste med noget der har ramt et vindue, der så er gået i stykker. For jeg gjorde det præcis samme!

Da jeg var lille havde jeg en barbiedukke, som blev udsat for lidt af hvert. En dag legede jeg udenfor, og jeg legede at hun blev jagtet af en kæmpe, altså mig, som kastede sten. Legen blev lidt vild, og en af stenen fløj lige igennem et vindue! Hvor var jeg flov, og hvor fik jeg skæld ud!

Er det bare mig, der synes det?

Jeg havde en lille diskussion med et par veninder i går. De kender nogle fyre som piller lidt ved biler, og de har startet en ny ting med at de ikke vil køre rund på tomme parkeringsplader, fordi man åbenbart kan stoppe en bil uden bremser. Jeg synes det var nogen af det skøreste jeg længe havde hørt, og ville egentlig bare helst give dem noget super godt bremseværktøj!

Bremse uden bremser = dårlig ide!

Bremse uden bremser = dårlig ide!

Jeg hørte så (heldigvis) fra min veninde en uge efter, at de to drenge blev enige om at det nok var en dårlig ide – pyyyha siger jeg bare! Især fordi de altså kører rundt i en oldgammel Toyota!